Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdelinger i Lejre, Roskilde, Solrød og Greve i samarbejde med de lokalhistoriske foreninger i Lejre Kommune har skabt muligheden for at opleve naturen og kulturen fra Køge Bugt til Vellerup Vig ved Isefjorden.
Uden vore sponsorer ville dette projekt ikke have kunnet realiseres, og det gælder naturligvis også alle de private lodsejere, som helt uegennyttigt har stillet en del af deres ejendom til publikums disposition.
Nogle af de allervigtigste samarbejdspartnere har været kommunerne, som strædet løber igennem. Derfor er Gudernes Stræde kun realiseret, fordi Greve Kommune, Solrød Kommune, Roskilde Kommune og Lejre Kommune har stillet deres midler og ekspertise til rådighed. De vigtigste samarbejdspartnere har dog naturligvis været de lodsejere, som har tilladt, at strædet krydser deres ejendom. Her har godserne Ledreborg og Ryegård nok været dem, som har lagt mest jord til. Vi er alle lodsejere stor tak skyldig!
Gudernes Stræde i Karlslunde
Idé fra Danmarks Naturfredningsforening i Lejre. Lokalafdelingen i Lejre har tidligere lavet en historisk natursti kaldet Skjoldungestien.
Idéen bag Gudernes Stræde stammer fra et essay af Martin A. Hansen skrevet i 1954 og genudgivet af Lejre Fredningsforening i 2003. Forfatteren tog sit udgangspunkt i arkæologiske fund omkring Lejre samt sagn og fortællinger. Der til føjede han et omfattende studium af landskabets naturlige form, gravhøjenes placering og gamle stednavne og deres betydning. Deraf sluttede han, at Lejre var kongernes by i bronze- og jernalderen. For at kongen kunne beherske et større område og værne sig mod fjender, og for at sikre forsyning af bl.a. bronze, var det nødvendigt med veje til de nærmeste kyster med gode landingsmuligheder. Det blev Karlslunde Strand mod øst og Vellerup Vig mod Isefjord.
Lejre var vadestedet over moseområder og Lejre Å. Fra Lejre fulgte oldtidsvejen Langvad Å mod øst til Snoldelev for derefter at gå nord for Møllebækken og Karlslunde Mose til den høje kyst syd for Mosede Fort. Overalt følges strædet af gravhøje som ligger i rækker eller klaser.
Vejen var også gudernes vej. Processioner med vogne med symboler for solen, senere figurer af de nordiske guder, blev anført af lurblæsere og mænd med hornede hjelme og store pragtøkser. De drog ud til hellige steder, f.eks. Blodhøj i Snoldelev – og måske videre til Himmelbjerg i Karlslunde – hvor der formentligt blev ofret både dyr og mennesker for at formilde guderne og skabe lykke og fremgang for områdets beboere.
Vandre- og cykelsti med naturoplevelser
Gudernes vej er nu genskabt af Danmarks Naturfredningsforenings afdelinger i Lejre, Roskilde, Solrød og Greve i samarbejde med Lejre Historiske Forening, Egnshistorisk Forening for Hvalsø og Bramsnæs Lokalhistoriske Forening.
Stien har vidt forskellig beskaffenhed. Mange steder føres den ad offentlige biveje, men også ad trampestier i skov og mose. Muligheder for naturoplevelser har lige så høj valør som det historiske. Undervejs er der ”fortællepæle” hvor man i en kortfattet tekst gør opmærksom på hvad der er at fortælle netop der.
Karlslundes historie
Martin A. Hansen og hans da15-årige søn Hans-Ole (senere leder af Lejre Forsøgscenter og Dybbøl Centret) tegnede og berettede også om Brødmosen, som betyder en mose ved en vej, og Himmelbjerg (siden Hinbjerg) som de formodede, kunne have været et kultsted.
Men Karlslunde har også sin egen historiefortæller. Førstelærer Valdemar Mortensen skriver i 1935 Karlslunde Sogns historie. V. Mortensen beretter også om en oldtidsvej fra Lejre og skriver også om ”adskillige” gravhøje, hvoraf mange er sløjfede, og andre oldtidsfund. To gravhøje er bevaret og fredede. Kulturarvstyrelsens database for fortidsminder markerer beliggenheden af yderligere 8 gravhøje. V. Mortensen tilføjer yderligere et 3-4 stykker og sætter navn på 3 høje. Yderligere tilføjer han flere sagn om de enkelte høje.
Rækken af oldtidens gravhøje – og dermed Gudernes Stræde – er gået fra højen på Dalagre (fredet) (Nu gartneriet Legro) via Gruthøj (sløjfet), den fredede høj på Karlslundegårdens mark, Eskelshøj (ved Søhøj) og Firhøjene til Milehøj ved Klintegården.
Gudernes Stræde i Solrød kommune.
Efter passagen under Køge Bugt motorvejen opdager man en bakke på venstre hånd. Det er resterne af Patentkalkværket. Her lå et kalkværk, men pga. manglende brændsel under 2. verdenskrig indstilledes produktionen og ruiner og affald er nu dækket af den grønne bakke.
Stien følger Karlstrup Møllebæk og på højre hånd ses den smukke ådal Ellesmad.
Ved passagen af Tåstrupvej ses Korporalskroen,der tidligere hed Godaftenkroen og lå nede ved kysten, hvor Cementvej og Karlstrup Strandvej mødes. Indtil slutningen af 1700-tallet gik al færdsel mellem Køge og København langs stranden ad elendige sandede hjulspor. Da den brostensbelagte Tåstrupvejen blev anlagt flyttede færdslen – og kroen – hertil, hvor den nye vej krydser Karlstrup Møllebæk. Den fik kongeligt privilegium til at brygge øl og brændevin, men hvorfra navnet stammer er meget usikkert.
Nu følges Tåstrupvejen sydpå og straks vestpå ad Møllesvinget mod Karlstrup. På højre hånd lå Karlstrup Mølle derer flyttet til Frilandsmuseet i Sorgenfri. Den hørte til Møllegården nede ved åen, hvor der tillige var en vandmølle.
Nord for Karlstrup ligger Karlstrup Kirke. Den gamle middelalderkirke var en del af et større borgkompleks, hvor egnens bønder kunne søge tilflugt. Fra motten, udsigtshøjen ved siden af kirkegårdsmuren, kunne vagter holde øje med fjenden på Køge Bugt.
Man kan også vælge at gå sydpå ud af Karlstrup og gå en rundtur i Karlstrup Kalkgrav og retur til landsbyen ad Højagervej.
Fra den hyggelige landsby Karlstrup følges Brændemosevej mod Hastrup. Snart møder man en fortællepæl, der kan berette om en større gravplads på sydsiden af vejen.
I Snoldelev-Hastrup kan man vælge at følge vejen mod Snoldelev eller gå sydpå mod Gl. Havdrup. Efter godt 1 km. kan man ad en sti gå ind til fugletårnet i Havdrup Mose. Mange fugle yngler og fouragerer i mosen og Snoldelev mose umiddelbart vest for.
Gå tilbage til landevejen og følg den mod syd til Albertis Eg ved krydset på Roskildevejen, hovedvej A6 som følges videre mod vest mod Snoldelev.
Plan for stiens forløb i Greve Kommune
Stien kommer fra Snoldelev, går gennem Gl. Havdrup Mose og skulle komme ind i Greve Kommune ved 3-kommunegrænsen på Hastrupvej. Herfra følge Vildmosebækken og Møllebækken og kommunegrænsen til Solrød.. På strækket fra Vendals Bakke til Korporalskroen er Gudernes Stræde identisk med den planlagte regionale sti Roskilde Fjord – Køge Bugt nu kaldet Hedebostien. Denne sti er endnu ikke gennemført, så Gudernes Stræde går i stedet gennem Karlstrup landsby til Korporalskroen.
Tunestillingen
Stiens forløb fra Vendals Bakke til Mosede Fort er i store træk sammenfaldende med Tunestillingens forløb. Landskabet er betegnet som særligt oplevelsesrigt, der er spredningskorridor for dyreliv og kulturhistorie knyttet til.
Der er bevarede anlæg fra 1. Verdenskrig af Tunestillingen. Vendals Hule og Justitsråds Hule ligger umiddelbart ved stien, mens Skelgalleri, Skelhule og Justitsrådsgalleri samt en bevaret skyttegrav ligger tæt på stien.
På Solrød siden er en tidligere grusgrav tilplantet. Området benævnes Nyskoven og er nu fritidsområde med skovbørnehave.
Gravhøje
Efter passage af Sognevej kommer man til den første bevarede gravhøj, den fredede høj på Dalagre. På Karlslunde-siden er en mindre ejendom udstykket fra Karlslundegård, benævnt Gruthøj eller Grushøj. Der er da også en gammel grusgrav (med digesvaler ?) tæt på ejendommen. Gruthøj er sløjfet men den nærliggende fredede høj er meget synlig, men totalt dækket med store træer.
Ved sammenløbet af Vildmosebækken med hovedvandløbet Møllebækken ligger Karlstrup Mølle.
Vandmøllebygningen er stadig intakt. Mølledammen er opfyldt i nyere tid. Til møllen hørte også en stubmøllen som nu står på Frilandsmuseet.
Korporalskroen
Man kommer nu frem til Køge Landevej. Broen som fører Møllebækken under vejen har bevaret granitfronterne med kongemonogram og årstallet 1786. Det er faktisk muligt at passere under vejen i krumbøjet stilling.
Korporalskroen er flyttet hertil i1790 fra en placering ved Gl. Køge Landevej. Herfra er Gudernes Stræde gennemført med vejviser- og fortællepæle.
Skov og Mose
Øst for landevejen går man ind i 4-mileskoven, anlagt fra 1984. På Solrød-siden lå Patentkalkværket som er omtalt på fortællepæl.
Man går nu i Ellesmad og passerer under motorvejen, hvor der adgang til rastepladserne.
Øst for motorvejen er man i Karlslunde Mose. I den vestligste del op til motorvejen er der åbne vandområder og en del krat med dertil hørende fugle- og dyreliv. Nattergal og råvildt kan nævnes.
I den østlige del er mosen er der åbne græsningsarealer.
Hvor Karlslunde Bæk tilslutter sig Møllebækken lå Kilden ved Silkemad.
Møllebækken afbrydes her og føres i en gravet kanal tværs gennem mosen til Karlstrup Mosebæk, som udmunder i Køge Bugt syd for Trylleskoven.
Jægerstenalder
Stien fortsætter langs det tidligere bæk. Efter krydsning af Karlslunde Mosevej er man på Sønderholmen. Her boede de første Karlslundeborgere for ca. 7.000 år siden. En boplads fra Ertebølletiden er udgravet. Vandstanden i Køge bugt var dengang ca. 3 m højere end nu.
Vejen Højtoften følges til sti gennem Brødmosen.
Brødmosen er på ca. 7 ha . og var Karlslundes bedste tørveskær. Til og med 2. verdenskrig er der skåret tørv så der er tørvegrave i alle stadier af tilgroning. Mosen har stor botanisk variation og stor artsrigdom af insekter, padder og fugle.
Efter Brødmosen kommer man til Kongens Enge som er anlagt som idrætsstadion og bebygget med skole og idrætshaller. Himmelbjerg (Hinbjerg) ses mod nord.
Svanedammen
Stadionstien følges til krydsning af vejen Kongens Enge. Fra vejen Søen følges sti langs banen rundt om søen Søen som i forbindelse med Tunestillingen blev benævnt Svanedammen.
Fra Vårgyvelvej passeres gennem tunnel under banen til Strandgårdsvej som følges til Møllebækstien som er anlagt ovenpå den nu rørlagte tidligere Møllebæk.
Klintegården og jernaldergrave
Gl. Køge Landevej krydses til Oldermandsvej. På landsiden ses Klintegårdens oprindelige stuehus (med nogle meters tilbygning i samme stil). Klintegården ejede det meste af strandområdet som blev udstykket til sommerboliger fra begyndelsen af 1900-tallet.
Milehøj lå syd for Klintegården og i Strandkanten har der også været en gravhøj.
Ved Oldermandsvej kommer den oprindelige Møllebæk frem igen.
Her omkring må landingspladsen have været. Ved gravning af grus til anlægget af Mosede Fort blev der i 1913 fundet en gravplads fra romersk Jernalder (ca. år 100 e.kr.). Der blev optaget 71 grave og skeletterne blev grundigt undersøgte.
Pigtrådshegn
I Tunestillingen, som vi nu har fulgt fra Vendals Bakke langs Vildmosebæk og Møllebæk, var fronten en imponerende pigtrådsspærring anlagt i de sidste måneder af 1915. Man frygtede et tysk angreb på København. 6 – 8 pælerækker med 3-4 pigtråde med tætsiddende pigge. I mellem pælerækkerne et fletværk af mere pigtråd. Her skulle fjenden stoppes for derefter at blive beskudt af maskingeværild fra flankeringshulerne.
Fra Møllebækkens udløb fortsatte pigtrådshegnet på stranden mod nord til Mosede Fort.
Mosede Fort
Der fortsættes langs stranden til Mosede Fort.
300 m før fortet ligger den første flankeringshule Strandhule. Tæt på den første af tre Strandflanker, som skulle flankere pigtråden på stranden..
Da Mosede Fort stod færdig i 1916 kom kanonerne ikke til fortet men blev anbragt i skjulte nedgravede stillinger nord for fortet. Maskingeværerne blev placerede i Strandhule og i strandflankerne.
Læs mere på fortællepælene eller mosedefort.dk
Lokalafdelingerne i